Dance & performance

Vild med kreativitet, musik og dans? Så er dance’ performance det perfekte fokusfag. Her lærer du en helt masse i løbet af året og får det sjovt med dans og bevægelse undervejs.

Alt fra street til funk

Vi begrænser os ikke til en enkelt stilart i undervisningen. Tværtimod: Du kommer til at lære alt fra hip-hop, house, funk og wacking til mere klassiske stilarter. Der vil være et forløb, hvor vi fokuserer på de tekniske færdigheder, så du får kontrol over kroppen og let kan tilpasse dig de stilarter, som du senere vil blive introduceret for.

Du får altså en bred dance træning i løbet af året, og det skal nok blive både underholdende og lærerigt!

Vi viser os frem!

Hvis du vælger Dance’ performance på Onsild, så siger du også ja til at være med i skolens gymnastikopvisning med forskellige serier fra dette fokusfag. Vi laver ca. 14 opvisninger i løbet af foråret.

Derforuden tager vi ud og laver flash mobs forskellige steder. Det bliver så fedt!

Både drenge og piger kan tilmelde sig fokusfaget dance & performance. Vi har det sjovt, og kroppen får en god omgang motion, når vi danser. Desuden kan det være, at du i forvejen er interesseret i musik og idræt som helhed og gerne vil prøve et fag, der kombinerer de to ting. I så fald er dance & performance et glimrende valg. Her handler det nemlig om at følge rytmen og bevæge kroppen på samme tid!

 

Tilbage til oversigt!