Mobbepolitik – Onsild Idrætsefterskole

 

Skolen skal været et godt sted at være for alle elever og medarbejdere. Vores mål er, at skolen er et levende, udviklende og lærende miljø, hvor mangfoldighed, rummelighed og tolerance er nøgleordene.

 

Skolen skal være mobbefri, så elevernes energi kan bruges på læring og udvikling.

 

Vi definerer mobning som:

-          systematisk udelukkelse af en person fra fællesskabet.

-          vedvarende negativ fokus på en eller enkelte elever, som derved føler sig

           udstødt eller forfulgt.

o   fx fysisk, psykisk, verbal eller digital mobning, men budskabet er altid det samme. Den eller de, det går ud over, oplever, at de er udstødt fra fællesskabet.

 

Vi forebygger mobning ved:

-          at lægge vægt på en udviklende og forpligtende adfærd i mellem alle på skolen

-          at være i tæt dialog med eleverne gennem hele vores virke på skolen gennem

           samtaler mellem   de voksne og den enkelte elev.

-          at arbejde for et miljø, der fremmer hjælpsomhed, samarbejde, tolerance og

           accept, så eleverne ikke alene kan bruge deres egen energi på skole, men

           også kan få del i den synergi, der opstår, når fællesskabet er positivt for den

           enkelte.

-          Vi arbejder mod, at den enkelte elev bliver set, som hvem de er, og ikke hvad

           de er!

 

Vi griber ind mod mobning

-          ved at tilbyde samtale og støtte til den elev, der bliver mobbet.

-          ved at inddrage forældrene til den mobbede elev.

-          ved at være opmærksomme på negativ og udstødende adfærd, og ved at

           stoppe den, når den forekommer.

-          ved at reagere restriktivt på negativ adfærd i tale og/eller handling med

           samtale med den enkelte eller de som mobber.

-          ved at inddrage forældre og ledelsen, hvis en negativ adfærd fortsætter på

           trods af samtaler og påtale.

-          ved, såfremt mobningen stadig fortsætter, at indføre sanktioner mod den elev,

           der mobber. I yderste konsekvens kan eleven blive bortvist fra skolen.

-          Vi opfordrer til åbenhed omkring ting, der gør at en er eller kan være sårbar.

           Dette så de andre elever ved det og kan tage de rette hensyn.

-          Det er aldrig den som bliver mobbet som skal afslutte et ophold!