Dramauge

En uge i efteråret omdannes hele skolen til en teaterscene. Alle elever har deres rolle at spille: Skuespillere, springere, dansere, scenefolk, lys- og lydfolk, kostumer og sminke, musikere i bandet og koret.

I de sidste år har repertoiret spændt over produktionerne Slumdog Millionaire, Herkules, Grease, Kærlighed ved Første Hik, Bugsy Malone, Mirakel og Ronja fra blok-M.

Eleverne arbejder intenst i 6 dage i de forskellige grupper og alle kræfterne samles i forestillinger for familie, venner og elever fra andre efterskoler og den lokale skole. En uge hvor mange grænser rykkes og med magiske øjeblikke når bifaldet runger igennem hallen.